Kunstig intelligens er ikke længere kun noget, der kan ændre arbejdsmarkedet engang i fremtiden. Nye danske tal viser, at virksomheder, der bruger AI, allerede ansætter anderledes. Samtidig flytter teknologien ind i både rekruttering og beskæftigelsesindsats. For jobsøgere bliver spørgsmålet derfor ikke kun, hvilke job AI kan erstatte – men hvordan man søger job på et arbejdsmarked, hvor AI befinder sig på begge sider af bordet.

Debatten om kunstig intelligens og arbejdsmarkedet har længe været præget af forudsigelser. Hvor mange job vil forsvinde? Hvilke fag bliver ramt? Og vil AI først og fremmest erstatte mennesker eller gøre dem mere produktive?

Nu begynder de første danske erfaringer at kunne måles.

En ny analyse fra Danmarks Nationalbank viser, at danske virksomheder, som har taget kunstig intelligens i brug, efterfølgende har haft en lavere vækst i beskæftigelsen end sammenlignelige virksomheder, der ikke anvender AI.

Det betyder ikke, at AI indtil videre har ført til stigende arbejdsløshed i Danmark. Nationalbanken kan endnu ikke se nogen større effekt på den samlede beskæftigelse. Men under overfladen er virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft begyndt at ændre sig.

AI betyder foreløbig færre nyansættelser

Et working paper fra Nationalbanken ser nærmere på virksomheder, der begyndte at bruge AI i 2023. Frem mod slutningen af 2025 havde disse virksomheder 11 procent lavere beskæftigelsesvækst sammenlignet med virksomheder, som ikke anvendte AI.

Det interessante er måden, ændringen sker på.

Der er især tale om færre nyansættelser – ikke om en stor bølge af afskedigelser. Effekten er desuden tydeligst blandt mindre virksomheder og inden for jobfunktioner, der er særligt eksponerede over for AI.

Det kan være en vigtig forskel for den enkelte jobsøger. Store teknologiske forandringer behøver ikke først at vise sig gennem massefyringer. De kan også vise sig ved, at en stilling, der tidligere ville være blevet slået op, aldrig bliver oprettet, eller at en virksomhed kan løse flere opgaver med det samme antal medarbejdere.

Nationalbanken understreger samtidig usikkerheden. Den samlede danske beskæftigelse har indtil videre vist sig robust, og personer, som ellers kunne være blevet ansat i virksomheder med stor AI-anvendelse, ser i betydeligt omfang ud til at have fundet arbejde andre steder.

Unge og højtuddannede står midt i forandringen

AI adskiller sig fra mange tidligere former for automatisering ved i høj grad at kunne anvendes på kognitive arbejdsopgaver.

Teknologiske forandringer på arbejdsmarkedet har gennem årtier automatiseret dele af blandt andet produktion, lagerarbejde og administration. Generativ AI kan derimod også skrive, analysere, programmere, sammenfatte information og producere billeder og andet indhold.

Dermed berører teknologien arbejdsopgaver, som udføres af mange højtuddannede.

Nationalbankens analyse viser samtidig, at yngre medarbejdere og personer med længere uddannelser er blandt dem, der hyppigst bruger AI på arbejdet. International forskning har desuden fundet de første tegn på svagere beskæftigelsesudvikling blandt yngre og mindre erfarne medarbejdere i nogle af de job, der er mest eksponerede over for AI.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hele fag eller professioner er ved at forsvinde.

Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, peger i en gennemgang af den eksisterende forskning fra 2026 på, at de dokumenterede produktivitetsgevinster ved generativ AI er reelle, men ujævnt fordelt. Der er foreløbig begrænset dokumentation for omfattende tab af arbejdspladser. Til gengæld kan teknologien ændre arbejdsopgaverne og gøre det vanskeligere for især yngre medarbejdere at få fodfæste i nogle jobfunktioner.

Det er arbejdsopgaverne – ikke kun jobbet – der ændrer sig

Spørgsmålet om, hvorvidt “AI overtager jobbet”, kan derfor være for enkelt.

Et job består normalt af mange forskellige arbejdsopgaver. Nogle kan automatiseres, andre kan udføres hurtigere med AI, mens andre fortsat kræver menneskelig erfaring, dømmekraft, kommunikation eller ansvar.

OECD peger på, at langt de fleste medarbejdere ikke får brug for avancerede færdigheder inden for programmering eller udvikling af AI. Til gengæld bliver almindelige digitale færdigheder og evnen til at bruge, analysere og fortolke data vigtigere.

Samtidig forsvinder behovet for menneskelige kompetencer som problemløsning, kreativitet, kommunikation og samarbejde ikke.

For jobsøgere kan det få betydning for den måde, kompetencer beskrives på i både CV og ansøgning. Det bliver ikke nødvendigvis tilstrækkeligt blot at skrive, at man “kan bruge AI”. Det interessante for en arbejdsgiver er, hvilke arbejdsopgaver man kan løse bedre, hurtigere eller anderledes ved hjælp af teknologien – og hvilke kompetencer man selv tilfører, som teknologien ikke leverer.

AI sidder også på den anden side af ansættelsesbordet

AI ændrer imidlertid ikke kun de job, der søges. Teknologien ændrer også selve rekrutteringen.

Virksomheder har i mange år brugt digitale systemer til at sortere og administrere jobansøgninger. Med kunstig intelligens kan teknologien få en langt større rolle i blandt andet screening, vurdering og prioritering af kandidater.

Udviklingen er særlig tydelig i USA. I New York City må arbejdsgivere eksempelvis ikke anvende bestemte automatiserede systemer til ansættelsesbeslutninger, medmindre systemet blandt andet har været underlagt en såkaldt bias audit. Ansøgere skal desuden informeres om, at et automatiseret værktøj anvendes.

Bag reguleringen ligger et principielt problem: Et system kan fremstå objektivt, fordi vurderingen foretages af en algoritme, men resultatet afhænger stadig af de data, kriterier og antagelser, systemet bygger på.

Den amerikanske Equal Employment Opportunity Commission har derfor også gjort brugen af AI og andre teknologier i rekruttering til et fokusområde, når teknologien kan føre til ulovlig forskelsbehandling.

Det stiller jobsøgeren i en ny situation. Den første modtager af et CV eller en ansøgning er ikke nødvendigvis et menneske.

Også den danske beskæftigelsesindsats tager AI i brug

AI er samtidig på vej ind på den anden side af jobsøgningen: den offentlige beskæftigelsesindsats.

Den danske beskæftigelsesreform har åbnet for større brug af digitale løsninger og kunstig intelligens. Kommuner og a-kasser har fra 1. juli 2026 fået mulighed for at anvende egne digitale løsninger til blandt andet registrering af CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter, så længe oplysningerne synkroniseres med det fælles datagrundlag og Jobnet.

Kommunerne eksperimenterer også med AI på andre områder. KL’s Teknologiradar 2026 viser blandt andet interesse for AI-assistenter og tale-til-tekst-løsninger på beskæftigelsesområdet.

Et større fælleskommunalt projekt skal udbrede AI-understøttet dokumentation. Her er tanken blandt andet, at kunstig intelligens kan sammenfatte samtaler og omsætte tale til dokumentation, så medarbejderne kan bruge mindre tid på registrering og mere tid på borgerkontakt og komplekse opgaver.

Det er en anden anvendelse end at lade en algoritme afgøre, hvem der skal have hvilken indsats. Men udviklingen illustrerer, hvor hurtigt AI bevæger sig ind i de systemer, som jobsøgende møder.

Samtidig er der behov for at skelne mellem AI som hjælpemiddel og AI som beslutningstager. EU’s AI-regulering stiller særlige krav til højrisikosystemer på blandt andet beskæftigelsesområdet, netop fordi automatiserede vurderinger kan få stor betydning for det enkelte menneske.

Når både jobsøgeren og arbejdsgiveren bruger AI

Der opstår samtidig et interessant paradoks.

Jobsøgere kan bruge generativ AI til at skrive og forbedre CV’er og ansøgninger. Arbejdsgivere kan bruge AI til at læse og sortere dem.

ILO har peget på netop dette automatiseringsparadoks i moderne rekruttering: Digitale ansøgningssystemer og generativ AI gør det lettere at sende flere ansøgninger, mens det voksende antal ansøgninger giver arbejdsgiverne et større incitament til at automatisere sorteringen.

Resultatet kan blive en jobsøgning, hvor AI producerer en del af materialet på den ene side og en anden AI vurderer det på den anden.

Det gør ikke CV’et overflødigt. Tværtimod kan det gøre præcise og dokumenterbare oplysninger om erfaring, uddannelse, resultater og kompetencer endnu vigtigere.

Et CV skal stadig fortælle, hvad et menneske faktisk kan.

AI bliver en del af arbejdsmarkedet – men udviklingen er ikke afgjort

De første danske tal giver ikke belæg for at konkludere, at kunstig intelligens er ved at skabe massearbejdsløshed.

Men de giver heller ikke grund til at betragte AI som endnu et digitalt værktøj uden større konsekvenser.

Virksomheder, der bruger AI, ser allerede ud til at ændre deres rekruttering. Nogle arbejdsopgaver automatiseres eller effektiviseres. Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig. Og samtidig flytter kunstig intelligens ind i de systemer, der bruges til at rekruttere, vejlede og administrere mennesker på arbejdsmarkedet.

For den enkelte jobsøger er den vigtigste konklusion derfor måske heller ikke at forsøge at gætte, om ens eget job eksisterer om fem eller ti år.

Det mere konkrete spørgsmål er, hvordan ens kompetencer passer til et arbejdsmarked, hvor evnen til at arbejde med ny teknologi bliver stadig vigtigere – samtidig med at erfaring, faglighed, dømmekraft og menneskelig kontakt fortsat er noget andet end teknologi.

AI er ikke længere blot en prognose for fremtidens arbejdsmarked.

Omstillingen er allerede begyndt.